Salgs- og projektkoordinator til erhvervsindretning.

Fuldtidsstilling på 37 timer hos Haubjerg Indretning.
Arbejdspladsen ligger i Kolding.
Stillingopstart fra den 1. februar 2024.

Jobbet:
Vi søger en kollega, der har lyst til at være med til at løfte Haubjerg Indretning til det næste niveau. Dine primære arbejdsopgaver vil være mangfoldige med fokus på tilbudsgivning, ordrebehandling, og salgssupport. Derudover skal du, i samspil med dine kollegaer i intern salg, bidrage til projektstyring af større projekter. Jobbet giver mulighed for personlig og faglig udvikling inden for salg, opbygning af kundeportefølje samt eventuelt at tage på kundebesøg.

Primære ansvarsopgaver er:
– Koordinering af salg- og indretningsprojekter
– Struktur og planlægning til levering og monteringsopgaver
– Varemodtagelse
– Tilbuds- og ordrebehandling
– Telefonbetjening og kundeservice
– Leverandørkontakt og opfølgning
– Håndtering af forskellige administrative opgaver
– Understøtte salgs- og markedsføringsprocesser, herunder identificering af nye kundeemner og udvikling af nye kunderelationer ud fra Haubjerg Indretnings identitet og koncept.

Vi forventer, at du:
– Har erfaring med ovennævnte opgaver, arbejder struktureret og trives med en blæksprutte-funktion på et salgskontor, hvor der ofte er travlt.
– Erfaring med e-conomics er en fordel, men ikke et krav.
– Taler og skriver dansk og engelsk.
– Er en stabil, positiv og pligtopfyldende medarbejder med et godt humør.
– Er struktureret og serviceminded.
– Har en imødekommende tilgang til opgaverne og evner at jonglere med mange bolde i luften – også når vi har travlt.
– Kan arbejde selvstændigt med frihed under ansvar. (Det kan forekomme at der vil være en dag eller nogle timer hvor du sidder alene på kontoret).

Du tilbydes:
En fuldtidsstilling i en kreativ og vækstende virksomhed med en bred vifte af arbejdsopgaver. Samtidig bliver du en del af et godt arbejdsmiljø og et team af gode kollegaer på kontoret i Kolding. Du vil få tilbudt en lønpakke, der matcher dine kvalifikationer, samt sundheds- og pensionsordning. Der vil være mulighed for personlig og faglig udvikling i en virksomhed, hvor vi passer godt på hinanden.

Spørgsmål og ansøgning:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Kenneth Rod Petersen på tlf. 70 20 10 30. Ansøgning og CV bedes du sende til Kenneth Rod Petersen på mail: kenneth@haubjerg.dk.

Vi behandler ansøgningerne løbende, så send din ansøgning snarest muligt, da vi ansætter, når den rette person er fundet.

Salg og indretning

Direktør
Kenneth Petersen